Mellem følelser, tanker og længsler – der maler jeg  

Jeg bevæger mig mellem forskellige kunstneriske universer, fordi jeg maler ud fra det, jeg mærker — og det, jeg længes efter at mærke. Nogle værker udspringer af noget, jeg selv oplever. Andre af en tanke, en stemning, et minde eller en længsel efter noget, jeg endnu ikke helt kan sætte ord på.

Derfor bliver mine serier forskellige rum i det samme kunstneriske univers. De er en del af min stemme — formet af mine følelser, mine tanker og den måde, jeg oplever verden på. Måske kan du genkende noget af dig selv i dem. Måske spejler du dig i en følelse, du selv har båret på. Eller måske får du blot et indblik i noget, der ellers kan være svært at sætte ord på.

For mig handler kunsten ikke om at fortælle dig, hvad du skal se. Den handler om at skabe et rum, hvor du selv kan mærke.

Kollektioner

1 5

Bag linsen af ADHD

Om et sind, hvor tanker, indtryk og følelser eksisterer på én gang. 

Bag linsen af ADHD handler ikke om at vise, hvordan ADHD ser ud, men om at undersøge, hvordan det kan føles. Tanker, indtryk og følelser, der flyver, kolliderer og skifter retning — umulige at holde fast i og umulige at ignorere. 

For mig rummer ADHD både kaos og klarhed. Den mentale støj i en verden fuld af stimuli — men også den kreative kraft, der kan opstå, når alt får lov til at eksistere på én gang. Med serien forsøger jeg at give et indblik i en indre verden, som ikke altid kan forklares med ord. Måske kan kunsten skabe den forståelse og accept, som ord ikke altid kan. 

Bevægelsens poesi

Om kroppen, friheden, styrken og modet til at bevæge sig med livet — også når livet gør ondt. 

Jeg vender tilbage til kroppen, når jeg længes efter bevægelse. Når jeg har brug for at mærke styrken i at fortsætte, give slip eller vælge sin egen retning. Serien handler også om det svære i at være menneske sammen med andre. Om forbindelsen mellem os — selv mellem mennesker, der aldrig har mødt hinanden. Jeg tror på, at kunsten kan skabe små forbindelser. Et øjeblik, hvor et andet menneskes følelse pludselig føles genkendelig i ens egen. Og måske er det noget af det smukkeste ved kunsten: at den kan opløse tiden.

En følelse behøver ikke tilhøre den tid, den blev skabt i. Den kan være lige så genkendelig i dag, som den var for hundrede eller tusind år siden. Jeg forsøger at vende det, der gør ondt, til noget, der kan mærkes som smukt. Ikke for at forskønne livet, men for at vise, at der også kan findes bevægelse, mening og forbindelse i det svære. 

Himmelrum

Om stilheden, håbet og det øjeblik, hvor blikket løftes. 

Jeg maler mig ind i himmelrummet, når jeg har brug for at lande — eller når jeg længes efter at kunne trække vejret lidt friere. Mens penslen bevæger sig gennem skyerne, mærker jeg selv, hvordan tempoet langsomt falder, og kroppen finder tilbage til et roligere sted. 

Svanerne og skyerne bliver symboler på bevægelsen videre. På at der findes lys efter stormen — og på at man godt kan være i bevægelse, selv når man endnu ikke ved, hvor man er på vej hen. Himmelrummet er mit sted for åndedræt, håb og stille bevægelse. 

Landskaber mellem drøm og virkelighed

Om steder, der føles mere som en stemning end et bestemt sted. 

Jeg maler landskaber, når jeg længes efter at være et andet sted — eller når et sted bliver ved med at eksistere i mig, længe efter jeg har forladt det. Mine landskaber er sjældent et forsøg på at gengive virkeligheden præcist. De opstår i mødet mellem det, jeg har set, det jeg husker, og det jeg forestiller mig. Her bliver naturen et sted, man kan træde ind i. Et mellemrum mellem det virkelige og det drømte, hvor lyset, farverne og stemningen får lov til at fortælle deres egen historie. 

Mennesker i mellemrum

Om det usagte, relationerne og de følelser, der findes mellem os. 

Jeg maler mennesker i mellemrum, når jeg har brug for at undersøge de følelser, der opstår mellem mig, og de mennesker, der står mig nær. Det kan være længsel, nærhed, afstand, sårbarhed eller alt det, vi mærker, men ikke altid siger højt. For mig handler serien om de usynlige tråde mellem mennesker — om hvordan en relation kan sætte sig i kroppen og blive hos os, også når ordene slipper op.